Hvad mor sagde...

Jeg var så heldig at blive moster i en meget ung alder - jeg var jo familiens "lille barn".

 

Jeg var meget glad for at få lov til at tage mig af en lille pige. Jeg passede hende, så ofte jeg kunne, og skiftede med glæde bleer. Jeg glædede mig til hver eneste gang, jeg kunne møde hende, og følte, at jeg endelig havde fået en lillesøster. Og hun var "min".

 

En dag ændrede det hele sig. Jeg fik pludselig at vide, at der ville komme endnu et lille barn i familien. Min bror ventede sit første barn. Så kunne den anden bror også annoncere, at der ville komme en lille en, også der.

 

Panikken bredte sig. Hvad nu, hvis jeg ikke kunne elske dem lige så meget, som jeg elskede min første mosters barn? Tankerne hvirvlede rundt i mit hoved, og fortvivlelsen var stor.

 

Min mor bemærkede, at der var noget, der gik mig på, og spurgte mig ved sengen, hvad det var. Lidt flov over mine tanker fortalte jeg hende om min fortvivlelse og usikkerhed. Ville jeg være i stand til at elske de nye mennesker, der kom?

 

Men mor lagde sin hånd på min og sagde: "Der vil altid være plads til mere i dit hjerte. Dit hjerte vil kun vokse!"

 

Hendes ord varmede mig så meget og gjorde mig sikker på, at det var sådan, det skulle være.

 

Tanterne kom som perler på en snor. 8 af dem på 8 år, og de havde alle en lige stor plads i mit hjerte.

 

Hvor der er hjerterum, er der husrum.... og hjertet kan rumme mange <3

 

Jeg ønsker dig en god dag!